Gybo Ståldesign A/S blev grundlagt i 1988 af klejnsmed Jan Bojsen. Siden da har virksomheden udviklet sig støt og roligt til i dag at være en af de førende teknologiske underleverandørvirksomheder i det jyske. Særligt når det gælder specialopgaver i rustfrit stål og andre metaller. Virksomheden er beliggende i Horsens - tæt på motorvejen.
I 2017 fusionerede Gybo Ståldesign A/S med den Århusianske smedevirksomhed RSI, der i den forbindelse ændrede navn til Gybo Industri. Gybo Industri er specialiseret indenfor tankreparationer, procesanlæg, industri-arbejde og projektledelse - og både medarbejdere og ledelse fulgte med over i det nye regi.
Synergien mellem de to virksomheder er oplagt, idet de har hver deres kompetencer og fokusområder. Alligevel supplerer de hinanden på en række væsentlige områder.
Samlet set udgør de to Gybo virksomheder 50 medarbejdere, der alle er specialiserede indenfor hver deres felt og har over 2500 m2 produktionsfaciliteter at boltre sig på.
Foruden Gybo Ståldesign og Gybo Industri, er PharmaLab, der leverer renrumsløsninger - og Frostline A/S, der producerer frostfrie vandposte - også en del af den samlede koncern.